☑ Handelsmarkeder på eToro
⇒ eToro Trading FRA40
Investering i FRA40: Hvad man skal overveje
CAC 40-indekset, også kendt som Frankrig 40 eller FRA40 er et benchmarkindeks, der indeholder 40 af de største selskaber, der handles på børsen Euronext Paris. Ved siden af DAX og FTSE anses det for en vigtig måling af den generelle sundhed i den europæiske økonomi. Dets sammensætning har til formål at afspejle en afbalanceret portefølje af franske selskaber, og det bliver sammensat på ny én gang i kvartalet af et særligt udvalg. Hver komponent tildeles vægt, baseret på dens relative markedsværdi. Da det er et indeks og ikke et finansielt instrument, er det ikke muligt at investere direkte i det. Der er dog flere derivater, såsom futures-kontrakter, ETF'er og CFD'er, som muliggør investering i FRA40.
Hvem bør inkludere FRA40 i sin portefølje?
- Aktieinvestorer: De, der investerer i enkelte aktier på det europæiske marked, nemlig Euronext Paris-børsen, kunne overveje at bruge FRA40-indekset som et afdækningsværktøj til at reducere risikoen og diversificere deres porteføljer.
- Langsigtede investorer: Som i ethvert udviklet land aspirerer den franske økonomi til konstant vækst. Da CAC 40-indekset fungerer som en indikator for landets økonomi, investerer mange langsigtede investorer i det i en tro på, at det vil vise mere vækst over tid.
- Daghandlere: Da FRA40 kan vise betydelige kursudviklinger i løbet af en enkelt dag, forsøger nogle handlere at udnytte disse prisbevægelser i et forsøg på at opnå en profit på kort sigt.
- Investorer i den globale økonomi: Nogle investorer baserer deres porteføljer på investeringsprodukter, der sporer ledende indeks fra hele verden. FRA40-indekset er en velkommen tilføjelse til sådan en portefølje, da det repræsenterer en af de stærkeste økonomier i Europa.
Hvad driver kursen på FRA40?
Børsen Euronext Paris er baseret i Frankrig og er en del af gruppen Euronext NV, der også dækker børser i Amsterdam, Bruxelles og Lissabon. Deres nære forbindelser til nærliggende økonomier gør derfor deres indeks mere udsat for hele kontinentets trends - især dem, der påvirker EU. Desuden har mange af virksomhederne inden for dets sammensætning ikke franske ejere, selvom det handles i Paris. Nogle af de faktorer, der påvirker dets kurs, er:
- Rentesatsbeslutninger: Den Europæiske Centralbank (ECB) er den mest indflydelsesrige spiller i den europæiske økonomi. Da den dikterer den monetære politik, som figurer i hele euroområdet, vil beslutninger såsom rentesatser sandsynligvis påvirke ledende indekser i Europa, herunder FRA40.
- Wall Street: Den amerikanske økonomi har stor betydning i den globale økonomi, og ofte sætter den tempoet på globale markeder. Derfor, når markederne i USA går op, kan de løfte europæiske markeder, og når de går ned, kan Europa følge efter. Da der er en væsentlig tidsforskel mellem USA og Europa, er effekterne undertiden mærket i Europa den næste handelsdag.
- Euroen: Siden 2002 har de fleste medlemmer af EU brugt euroen som deres valuta, herunder Frankrig. Men da den er i brug i 19 lande, kan den undertiden påvirkes af hændelser i et bestemt land, mens det til gengæld påvirker alle de andre i euroområdet - og efterfølgende påvirker det FRA40-indekset.
- Individuelle aktier: Da det indeholder aktier fra 40 virksomheder, kan en betydelig kursudvikling i en enkelt aktie især en med en stor vægttildeling, flytte hele indeksets kurs.
FRA40: Et benchmark pr. design
Mens mange indekser betragtes som benchmarks af deres respektive økonomier, er FRA40 faktisk designet til at være et. Alle virksomheder inden for dens sammensætning er i top 100 large cap-selskaber, der handles i Frankrig, men de 40, der er udvalgt til at indgå i det, er ikke valgt i henhold til deres størrelse, men ved hjælp af en vifte af andre kriterier. Den vigtigste retningslinje, som 'Conseil Scientifique' (indeksets styrende organ) bruger ved sammensætning af det, er at sikre, det er "et relevant sammenligningsgrundlag for porteføljepleje." Det betyder, at faktorer såsom diversificering og risikostyring er givet høj prioritet, når de beslutter, hvilke aktier der skal medtages og udelukkes. Udvalget sammensætter indekset igen hvert kvartal for at sikre,det forbliver relevant for dets retningslinjer. I en vis forstand er CAC 40 en modelportefølje for en tematisk investering i large cap- franske virksomheder.
Historien bag FRA40
CAC (Cotation Assistée da Continu, fransk for 'Løbende bistået tilbud') blev oprettet i 1987. Dette indeks, også kendt som Frankrig 40, blev oprettet for at afspejle den aktuelle tilstand af den franske økonomi, og i første omgang havde det en samlet værdi på omkring 347 milliarder franske francs, med 1.000 basispoint. Indekset nåede et absolut højdepunkt på mere end 6.000 point i år 2000, men senere faldt det sammen en del, da dot com-boblen brast. I sidste halvdel af det andet årti i det 21. århundrede har det nået en samlet markedsværdi på mere end 1,2 billioner euro.
Konklusion: FRA40 er et europæisk topindeks
Som et førende europæisk indeks og et, der er designet til at repræsentere en velafbalanceret fransk aktieportefølje, er CAC 40 et indeks, der tjener sit formål om sporing af markedet. Den kendsgerning, at kriterierne for optagelse af aktier ikke er vilkårlige, men snarere, omfatter specifikke overvejelser, gør det til et fantastisk værktøj for handlere og investorer, der ønsker at have en bedre forståelse af den franske økonomi. Dets sammensætning, som omfatter globale brands som Airbus, L'Oreal og Renault, er meget lig med en afbalanceret portefølje for tematisk investering i den franske økonomi.
Sammen med Londons FTSE-indeks og det tyske DAX er CAC en af de vigtigste indikatorer for den europæiske økonomis samlede velbefindende. Da EU er gearet til vækst, kan det antages, at FRA40-indekset vil fortsætte med at levere handel og investeringsmuligheder for både lang- og kortfristede investorer.